Gå videre til hovedindholdet

Der sker en masse, bare ikke herinde;-)


Ja, hverdagen er travl. 
Og jeg laver stadig mad. 
Jeg får bare ikke taget billeder af den.
Jo noget af det. Og i skal da ikke snydes. Det kommer i et virvar og er ikke i orden men sådan er det sjovest:-)
 Herover er det den skønneste lille træboa, som når den bliver voksen eller omkring 6 mdr. bliver grøn. Hidsig og med fine bisser. Den stammer selvfølgelig fra mit arbejde af.
 Det her er jobbets nyeste beboer. Babycurus Jacksonii, en regnskovs skorpion. Ja faktisk vil det sige jeg købte 10 hunner og 5 hanner den 6 november. Det betyder nu at jeg har 
85 små skorpionbabyer. Og dem kunne jeg ikke lade holde juleferie på jobbet. For der er joingen som kan passe dem ligeså godt som jeg kan.
Det var så ikke helt planen at de skulle stikke af. Manden var ikke begejstret for de nye beboer..
Faktisk, hvis du spørger mig, så er sådan nogle skorpioner som jo er i spindler familien. Faktisk ret så facinerende. Se når hunne føder ungerne kravler de op på ryggen af deres mor og der sidder de så pænt godt og temmelig tæt. Hun passer godt på dem og hvis man fodre hende kravler de ned af ryggen og spiser med. Det er da sødt. Jo det er.
Og Når man nu selv synes det ikke er farligt eller noget, Så er det ret sjovt at være nød til at sætte sådan en seddel op på døren ind til krybdyrsrummet.
Det var nu ikke den her der var undsluppet, da sedlen oven for blev skrevet, det var en noget mindre kaiman. Men
Da jeg mødte på arbejde igen efter juleferien sad denne seddel på døren til mit kontor, til dyrestaldes begge døre.. Rengøringsdamen var ikke begejstret. Og denne gang var den den store kaiman der var sluppet ud. Og en enkelt krebs.. Men jeg har fanget dem og de er nu tilbage hvor de bor.

Og sørme om ikke jeg har udvidet bestanden hjemme med denne fine edderkop.

Og der er også kommet silkeabekranie og en tørret skorpion i det fine gamle arvestykke skab fra min farfar.
Jeg har som sagt også lave mad.. Her er det en mississippie mud pie som er blevet afprøvet. Superlækker og ikke for de kalorieforskrækkede.

Lavet hjemmelavede æbleskiver. Nægter simpelthen at spise de der for bagte sataner som bare smager af friture. Det her er Lone´s de bedste.

Ingen nytår uden hjemmelavet kransekage.
Nytåret blev hold i løkken, hvor hundebarnet nød klitterne, stranden og vandet. Hun burde bo der fast. Hun elsker det mere end vi gør tror jeg.
Manden i mit liv gav mig roser.

Og bragte Liam ind i vores soveværelse, spørg lige om jeg synes det var et hit efter en fed L.O.C koncert
Hvor jeg var afsted med den sødeste veninde. Og ja vi stod forreste og skreg om kap med alle teenagetøserne..
Vi lavede Pullede Pork i gasgrillen..
Jeg lavede også æbletærte og så er de nu du skal kigge væk hvis du ikke er god til blod...


Fik slæbt manden til skadestuen for at få skåret en finger op.. I love it. Ville gerne selv have gjort det, men han mente der skulle uddannet hjælp til. Pjat siger jeg bare. Jeg har gjort det tonsvis af gange på katte. Og jeg laver slet ikke så store snit...

Nå ja så var jeg også til julefrokost. Her ses Jeg i festligt lag med "morfar" en af vores studerenden..

Ellers skal jeg til makeover på lørdag ved fotograf louisegreve. Sammen med en makeupartist.

Og for at slutte af på en god måde smutter manden og jeg først på sotasushi bar og så i biffen og se Jack Reacher. Vel at mærke på 1. Klasse Er der nogen af jer der har prøvet det koncept?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Godt Nytår og en konkurrence

Håber i alle havde en god nytårsaften. Det havde vi. Vi var i gode venners lag, med masser af hygge og god mad i rigelige mængder.

Vi fik hjorte carpaccio skudt af naboen til forret, Dernæst stod den på ryg fra samme dyr:-) og til dessert havde jeg lavet Lones Bourbon tærte, som var intet mindre end formidabel.

Nå men det er jo faktisk ved at være et år siden jeg startede bloggen. Og det skal selvfølgelig fejres med en konkurrence:-)


Jeg har haft gang i en god chilidyrkning sidste år. Og nu har jeg jo fået mig et drivhus, så de små planter kan tage endnu mere af min tid.

 Det her er de "overskudsfrø" af Chili, tomater og en enkelt agurk.
 De står bare og venter på lidt kærlighed i form af jord, varme og vand.
 Og som du måske kan ane, er det ikke de almindelig tomater som min interesse har fanget.
 Her er "black Cherry", "pineapple" og "black from Tula" at finde

 Og Chilier er simpelthen fantastiske små planter. Billederne her er taget idag i mi…

Syltede jalapeños

Ja så må i også hellere få opskriften på de her sindsygt lækre syltede jalapeños jeg lavede den anden dag.
 Sådan ser 750 gram friske  jalapeños ud. Husk nu at bruge handsker. Jeg skulle lige pille lidt frø ud og gad ikke tage handsker på igen. Er du sindsyg det gør ondt sådan at stoppe sådan en chili finger i øjet...
 Det er superlet at sylte sine egne chilier. Man laver et opkog af 7 dl eddike, 400 gram sukker, 3 spsk salt. Lader det koge op og stopper chilierne i og lader dem koge i 6 minutter. Husk at skolde de glas de skal over på og enten bruge atamon eller vodka.
Sådan ser de kære jalapeños ud efter et opkog. Jeg syntes de er en smule mere søde og der er lidt mere bid i dem end dem man køber. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver dem.


Ellers har jeg været igang med min hjembragte mandelmel fra paris. JEg har forsøgt mig med de små lækre franske macaron´s. Det må blive i næste indlæg.

Nye tider, Nyt liv

Tja. som overskriften siger så er det nye tider herhjemme. Jeg er blevet skilt. I al fordragelighed. Og Pt skiftes vi til at være i huset som nu er til salg. Ungerne bor der som de hele tiden har gjort. Det er kun Ex manden og jeg der flytter frem og tilbage... Det er opslidende på et plan jeg ikke var klar over. Opslidenden fordi man føler sig hjemløs, på trods af man har et hjem. det er bare lige pludselig ikke ens eget mere. Når jeg kommer hjem i huset efter at have boet ved verdens bedst venner i en uge, så føles det bare virkelig underligt. Det er mærkeligt at føle sig mere hjemme på det værelse jeg har ved de der fantastiske venner som lukker mig ind i deres hjem og familie helt uforbeholdet. Mærkeligt at man bliver ked af det hver gang man kommer "hjem" for det føles så forkert... Det hjem jeg har opbygget og delt med min mand(nu ex) gennem 21 år, er nu bare en skal der minder en om at man bare gerne vil ha sit eget hjem.
Så hvis du lige står og mangler et lækkert hu…