søndag den 22. januar 2012

Savner Sommer


Ja, jeg savner sommer. Det betyder tid med familien, lange dage ved stranden i løkken, gåture med hundebarnet og masser af tid til at lave god mad. I sommer var vi i Spanien hvor vi have lejet privat hus af nogle danskere. Jeg var egentligt ret skeptisk, mest af alt fordi jeg tit syntes at udlejningshuse ikke er ret hyggelige fordi de der udlejer ikke vil bruge tid på at gøre det hyggeligt fordi de "bare"udlejer det. Men alt blev gjort til skamme. Der var så hyggeligt. Nå men for tiden får jeg ikke rigtig lavet så meget spændene mad. Så i må nøjes med at drømme jer tilbage til sommer, sol og varme sammen med mig.


 Ældstebarnet spiser muslinger på tagterrassen i Spanien
 Det gør yngstebarnet sørme også.
 Foran en borg. Man fornemmer ligesom min iver for at komme ind og se borge...
 I poolen en halv sen eftermiddags time.
 Røgede rejer og laks i sommerhuset i løkken.
 Så er det rejetid.
 Uhh, det er godt.
Lige der oppe bag klitten ligger Vesterhavet.

Men inden det bliver sommer og sommerferietid, skal jeg igen til Afrika. Det er jo altid skønt at sådan rejse med sit arbejde. Men det er altså også meget hårdt arbejde. Da vi var i Brasilien i december, knoklede vi hårdt fra morgen til aften. Og jeg er sikker på at turen til Afrika mindst bliver ligeså hård.
Vi skal til Hammanskraal som ligger lidt nord for Pretoria. her er hvad www.sa-venues.com selv skriver om byen!

Roughly 30 minutes from Pretoria, virtually on the border with the North West Province, the little town of Hammanskraal lies just off the N1 - the R101 runs directly through it. It’s not a particularly pretty town by any one’s standards. Its neglect is a direct result of its being one of the previously disadvantaged areas that suffered most under the marginalisation of apartheid. This shouldn’t deter a visit to Hammanskraal, however, as there are a number of opportunities to stay in accommodation within the townships in Hammanskraal and to experience the warmth and hospitality for which South Africa’s country regions are so famous.

eller på dansk kan man sige følgenden:

Det er ikke en særlig smuk by. Dens omsorgssvigt er et direkte resultat af at det er en af ​​de tidligere ugunstigt stilledeområder, der led mest under marginalisering af apartheid. 

Det er virkelig en trist by. Vi bor lige uden for byen, i et kommende big 5 reservat som hedder Dinokeng.
Reservatet er rimeligt nyt og siden vi var der sidst er der både kommet elefanter og løver. De har leoparder, gnu, sjakaler, flodheste, giraffer og en masse andre dyr jeg ikke lige kan huske. Jeg ved ikke om i ved det, men faktisk har der aldrig været så mange dyr i sydafrika, de er tilført for at skaffe turister. Forskellen på reservater og safariparker er rimelig simple. I safariparker fodre man dyrene, altså det er en slags zoo. I Reservater klare dyrene sig selv.Man kan mene om det hvad man vil men det giver arbejde til mange. Og det er der brug for.

Vi bor som sagt inde i reservatet på en gamelodge. Som virkelig er lækker. Og meget over standarten hvad vi normalt bor i når vi rejser.

Så i slutningen af marts drager jeg igen af sted til varme afrika. Igen for at arbejde med Giraffer. I kan se lidt mere her.

torsdag den 12. januar 2012

Vinderen blev Lotte og Heidi

Nu da der kun var 2 der meldte sig til konkurrencen og jeg udlovede 2 forskellige præmier. Og Lotte ønskede at vinde chilifrø og Heidi ønskede sig den hemmelige præmie. Kunne jeg jo kun give begge præmier væk.

Så derfor  må i gerne lige maile mig jeres adresser så jeg kan få sendt lidt i jeres retning.

heidimeldgaard@pc.dk

Tillykke

tirsdag den 10. januar 2012

Svine Culotte med fad kartofler, tomatsalat og gulerodssalat

I aftes fik vi Svine culotte med fad kartofler og tomatsalat og gulerodssalat. Det var faktisk et tilfælde at jeg sidste sommer købet en svine culotte, For nomalt spiser vi ikke ret meget svinekød. Men faktisk er jeg blevet ret glad for den udskæring. Den er let at håndtere, og superlet at krydre så der kommer masser af smag. Jeg lavede en tomatsalat hvor halvdelen blev dækket med lidt løg,(manden er ikke til rå løg) dressingen blev kørt på min nye Bamixér af 
1 del olie
1/2 del eddike
1 tsk sennep
1 tsk ahornsirup
salt og peber

 Gulerodssalaten er ungernes favorit, den blev lavet af

3 gulerødder, groftrevet
saften af 1 citron
1 dl vand
et par spsk sukker
Bland citron, vand og sukker sammen og hæld over gulerødder.
 Culotten, blev smurt med fintrevet hvidløg, steakmix fra santa maria og lidt salt. Den kom i ovnen ved 200 grader varmluft og stegetermometret blev sat til 74 grader.

 Kartoflerne blev skrællede og skåret i skiver på Betty-Marie. Jeg kogte dem let i saltet vand.
 Lagde dem lagvis med en gedeostrulle, hvidløg, salt og peber imellem. Fløde blev hældt over.
De kom i ovnen sammen med svinet i ca en time.

Det var superlækker aftensmad til billige penge. Som faldt i god jord hele vejen rundt.

søndag den 8. januar 2012

Søndagshygge hindbærsnitte med kokos top.

Jeg sad den anden dag og kiggede nogle af mine gamle kageopskrifter igennem. Og så faldt jeg over den her hindbærsnitte som ikke rigtig er en hindbærsnitte, men en blanding mellem hindbærsnitte og kokos makroner.
Opskriften er som følgende:

Bund:
130 gram smør
100 gram rørsukker(jeg brugte mørk)
125 gram mel
1 tsk bagepulver
2 æggeblommer
Fyld:
200 gram hindbærsyltetøj(jeg brugte det uden kerner)
1 æg
100 gram rørsukker(jeg brugte lyst)
100 gram kokos

 Mel, sukker, bagepulver og smør æltets hurtig sammen.
 Tilsæt æggeblommer og samle dejen. Tryk ud i en form ca 20*30 cm. min er 25*25 cm.
 Bag i ovnen ved 180 grader i ca 15-20 minutter, til den er gylden.
 Put nu syltetøj ovenpå. Rør æg, sukker og kokos sammen og fordel over syltetøjet. Man kan evt. putte lidt chokolade, nødder eller hvad man nu lige lyster mellem syltetøj og kokos låg.
 Bag i 20 minutter. Og så kommer det svære. KØL af inden der smages
Kagen er fantastisk let og lækker at lave. Jeg puttede lidt chokolade i min. Men jeg har før med stor succes puttet nødder, hvid chokolade og friske hindbær i også.

Det er lige sådan en kage man skal hygge sig med søndag aften. Eller også kan man gemme den en dags tid, det bliver den ikke dårligere af.

Som i kan se leger jeg lidt med billederne. Så de har ændret farve og fået ramme. Nu må vi se hvor jeg ender:-)

Husk nu konkurrencen

Ovnstegt bornholmer med svin under skindet.


Igår fik vi den her lækre bornholmer hane som havde fået lidt tørsaltet bacon under skindet. Er du svimmer den smagte godt.
 Den blev tørret af, og så lavede jeg en tunnel under skindet på hver side af brystbenet. Ligeså gjorde jeg med lårene så der snoede sig et stykke lækkert princip bacon om hvert lår. Bornholmeren fik 1 time og 10 minutter ved 190 grader.
 Betty-Marie kom på arbejde sammen med mit råkostjern som jeg fik i fødselsdagsgave sidste år. Jeg rev 1 lille rødkål og 2 gulerødder groft og tilsatte så saften fra 2 appelsiner, 1 citron og et par spsk solbærsyltetøj
 Lige endnu et billedet af den lækre hane. Han blev drysset med groft maldon salt, peber og så fik han lige lidt smør.
 Det gør skindet sprødt og superlækkert.
Aftenens tallerken, med kogte gulerødder, kartofler og rødkåls salaten. Jeg lettede lige på skindet så man kan ane baconen. Saucen lavede jeg af væden fra hanen, lidt fløde og kulør.

Jeg vil igen godt lige gøre opmærksom på min konkurrence. Lige nu er der kun 1 som har tilmeldt sig. Jeg syntes selv at præmien er ret god og så er det noget man får glæde af helt ind i det nye år. Og hvis man ikke ønsker sig chilier er der også en anden gave hvis man heller vil overraskes med noget helt andet.

Så kom nu lige ind i kampen, jeg kan jo se at i er derude:-)

Ellers kan jeg fortælle at hundebabyen har det meget bedre og hun elsker stadig sin dyrlæge. Måske jeg elsker vores dyrlæge lidt mere.

onsdag den 4. januar 2012

Babyhunden er syg

Ja det vil sige, hun er jo ikke en baby mere. Hun er næsten 2 år gammel. Desværre har hun været småskidt siden hun før jul spiste den der frø...


Så i morgen tidlig skal hun opereres. Der er ikke noget der er sikkert. Men desværre ser det ud til hun måske har hul i tarmen.

Men det håber jeg virkelig ikke hun har, hun er ikke sådan rigtig syg. Og det er jo positivt. Men nu må vi se.

Så bær lige over med mig de næste par dage.

tirsdag den 3. januar 2012

Regnvejrsdag er lig med Engelske luksus scones

Altså sådan et vejr det er idag, indbyder ikke til meget andet end lune engelske scones med en form for clotted cream. Nå ja og så en god kop the.

Jeg har opskriften fra Rikke Holm´s bog varm på brød og  lun på boller. Jeg har dog ændret  lidt på den.


Du skal bruge

300 gram mel
150 gram mandel mel
1/2 tsk salt
125 gram smør
2 æg
1/2 dl fløde
1 dl mælk
50 gram sukker
Kornene af en halv stang vanilje.

Bland alle de tørre ingredienser sammen tilsæt derefter det kolde smør i tern samt æg. Ælt let sammen og derefter hældes mælk og fløde i lidt af gangen.
Rul dejen ud i cm. 2 cm. tykkelse og tryk så ca 5 cm store "boller" ud med et glas.

Man kan selvfølgelig vælge at kun bruge almindelig mel, men jeg syntes bare mandel melet gør noget godt for de her scones.

Læg på en bageplade og bag ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Jeg har sommetider købt Clotted cream i netbutikker og har hørt at man kan købe det i dk nu. Men har altså ikke fundet det. Derfor laver jeg en anden variant som også er rigtig god.

120 gram mascarpone
kornene af en vanilje stang
1,5 spsk sukker
2 dl fløde pisket til skum.

Det hele røres sammen  og stilles koldt indtil det skal spises.

Husk at putte syltetøj ovenpå.

Husk nu på min konkurrence her, det ser ud til det bliver let at vinde noget:-)

mandag den 2. januar 2012

Oksemørbrad med Let hjemmelavet Bearnaise Sauce og konkurrencen

Som nævnt tidligere, har vi haft mulighed for at købe oksemørbrad, oksefilet og oksehøjreb til billige penge. Og for et par dage siden hvor manden og jeg var alene hjemme. Fandt jeg den her lækre oksemørbrad frem. Vægten sagde 980 gram smør mørt kød....  Kødet fik salt og peber og kom på panden til en let bruning. Derefter kom det i ovnen (normalt ville jeg smide sådan et stykke kød på grillen, men ak og ve. Vi var løbet tør for grillkul) ved 200 grader varmluft. Det fik et stegetermometer i og det blev sat til 54 grader. Jeg elsker mit kød rødt. Og når stegetermometret bipper kommer kødet ud og hvile i en 10-15 minutter og så stiger graderne let til 60. 
Og til sådan et lækkert stykke kød skal man jo have en hjemmelavet Bearnaise sauce. Jeg syntes tit at diverse bearnaise saucer er svære og tit sker det for mig at de ikke rigtig lykkedes.
Her er mit bud på en lækker forholdsvis nem bearnaise sauce.

8 spsk esdragon eddike koges ind med
2 skalotte løg i fine tern
Tag af varmen og køl let. 
Tilsæt 4 æggeblommer og rør.

Herefter tilsætter jeg 140 gram koldt smør i tern et par tern af gangen mens jeg røre. Når de første tern er opløst, sætter jeg igen gryden over varmen på laveste blus og tilsætter hele tiden lidt mere smør. 
Så tilsætter jeg 

1-2 tsk esdragon frisk eller tørret alt efter hvad jeg har.
Og så røre jeg ellers rundt. Når saucen skal serveres skruer jeg lige op for blusset og varmer det igennem uden det koger.... 

Denne dag bød kødet sig til med Asparges kartofler og et par gulerødder. 

Bagefter var vi i biffen og se drive som simpelthen er en fantastisk film. Jeg var faktisk noget bekymret for om den nu var så god som mange sagde. Men den var virkelig god. Hvis man kan huske Pusher, vil man kunne genkende meget af den i denne film. Det sjove var at den på en måde var lidt 80ér retro på en god måde. Ja lige fra måden teksten i starten af filmen var skrevet på til musikvalget i filmen. Herunder er der 
et sammenklip af filmen med en af sangende. Og det er altså ikke fordi der er specielt meget snak i den film. Ja faktisk tror jeg at Ryan Gosling måske har max 20 sætninger i hele filmen. Så hvis du ikke ved hvad du skal se i biffen, kan jeg kun anbefale dig at smutte ind og se DRIVE.

                                         


Ellers skal i huske min 1 års konkurrence som i kan deltage i lige her

søndag den 1. januar 2012

Godt Nytår og en konkurrence

Håber i alle havde en god nytårsaften. Det havde vi. Vi var i gode venners lag, med masser af hygge og god mad i rigelige mængder.

Vi fik hjorte carpaccio skudt af naboen til forret, Dernæst stod den på ryg fra samme dyr:-) og til dessert havde jeg lavet Lones Bourbon tærte, som var intet mindre end formidabel.

Nå men det er jo faktisk ved at være et år siden jeg startede bloggen. Og det skal selvfølgelig fejres med en konkurrence:-)


Jeg har haft gang i en god chilidyrkning sidste år. Og nu har jeg jo fået mig et drivhus, så de små planter kan tage endnu mere af min tid.

 Det her er de "overskudsfrø" af Chili, tomater og en enkelt agurk.
 De står bare og venter på lidt kærlighed i form af jord, varme og vand.
 Og som du måske kan ane, er det ikke de almindelig tomater som min interesse har fanget.
 Her er "black Cherry", "pineapple" og "black from Tula" at finde

 Og Chilier er simpelthen fantastiske små planter. Billederne her er taget idag i min vindueskarm. Herover er det en "Hot Chocolate Habanero" som nyder lyset.
 Og her er det "Peruvian Purple" som står med flotte røde chilier. Når de starter med at titte frem er de sorte og skifter så gradvist farve.
Chilier kan overvintre i en vindueskarm med masser af lys, her har jeg forsøgt mig med at klippe planten ned, så jeg kan undgå lus.

Men tilbage til konkurrencen.

Det betyder også at jeg muligvis har fået købt, byttet gemt lige lovlig mange frø fra Chili, tomater og agurker.Så derfor har du nu muligheden for at dyrke dit eget hotte tilbehør i vindueskarmen, drivhuset eller på altanen.



For at få spredt budskabet om konkurrencen er reglerne som følgenden:

1. Meld dig som fast læser = 1 Lod

2. Skriv på din blog og link til konkurrencen = 1 lod

3. Skriv en kommentar med ønske om hvad du ønsker dig af frø:-) Samt hvor mange lodder du skal have.

Følgende frø er med i konkurencen:-)

Chili:

Aji Benito, en bytter

Bishops Crown, en bytter

Citron Chili, Har intet link. Frøene er købt i paris sidste år.

Chili Anaheim, igen et frø jeg har byttet mig til og derfor ikke har noget info om.

jalapeño, Købt ved grønthandleren som hele frugter.

Peruvian Purple, købt ved chilihouse

Purple Jalapeño, en bytter.

Santa Fe Grande, en bytter.

tonga Orange, endnu en bytter.

Twiligth, købt ved chilihouse

Så er der også en Peberfrugt: Orange sød snackpeber.

Så går vi i tomaterne:

Ananas tomat, købt ved Bjarnes frø og planter som linket viser.

Black Cherry tomat

Black Truffel tomat

Hill Billy tomat

Saint-lucie(lycopersicon esculentum) købt i paris 2011

Incas HF1 købt i paris 2011

Og en enkelt agurk også i spil.

Yard Long Agurk

Man kan vælge op til 10 forskellige frø, og får så tilsendt 3 frø af de valgte( der er enkelte som jeg ikke har 3 frø af, men man får det jeg har i give fald.)

Man kan også vælge at få en overraskelses pakke som man ikke ved hvad er(dog er der ikke frø i denne)

Jeg har som i kan se byttet mig et en del af frøene. Men også købt et par af dem i Paris og ved Bjarne.

Han er super flink til at sende og svare på spørgsmål.

Konkurrencen løber indtil den 11 Januar, hvor bloggen fejre sin 1 års fødselsdag. Vinderen annonceres den 12 Januar.

SÆT IGANG.