Tiden står stille. Eller i det mindste er det vist kun herinde den stå stille

Jo jeg lever endnu.

Omend jeg slapper noget mere af end jeg har gjort længe.

Jeg fik kort tid efter debutantstævnet ondt i rygge. Jeg skal ikke trætte jer med fortællinger om min evigt dårlige ryg. Hvis i har et behov for at alligevel kende til hver en afkrog af min krop(og nej det er ikke frækt ment) kan i læse det her indlæg fra marts mdr af.

Nå men jeg slog lidt den dårlige ryg hen med et uheldigt løft eller noget. Men som tiden gik og det ikke blev bedre selvom jeg sørgede for at slappe af og få varme, piller og massage. Og jeg så oveni lige pludselig begyndt at få ondt i knæ, hofter og hobe vædske i mine underben.. Ja så fik jeg en henvisning til Fysioterapi af min læge.

Og den meget flinke Fysioterapi mand, startede med at sige at med så stærk en ryg burde jeg da ikke have ondt(ja jeg knuselskede ham lige lidt der) fortalte jeg så at jeg for en mdr siden havde stået på scenen. Kiggede han på mig og spurgte meget direkte " så siger du nu at du har lavet et eller andet tosset vædske udtømning, IKK?"

Mig: Øh jo.. 

Ham: "jamen så har du sikkert også ondt i dine led og får vædske i benen, IKK?"

Mig: Øh joo..

Ham: "jamen så skal du nok lige have står på din vædske balance igen.. "

Jeg fik nogle øvelser som jeg i forvejen laver(host, host) og tid en uge efter.

Jeg begyndte at bruge støttestrømper(ikke de fancy smarte nogle, nej nogle grimme ufikse nogle)

lå med menen op hver gang jeg kunne komme til det. Puder under fødderen i sengen og vædske. i omegnen af 2-3 liter.

Er det så bedre?

Ikke endnu. og idag havde jeg så tid ved først kiropraktor som ikke turde gøre noget ved mig før tidligst om en mdr. 

Hun mente jeg skulle skrive en bog om det at tabe sig og stille op i en så hård sport. For som hun siger. det er altså bagsiden af medaljen. 

Og hun har ret. Men det har jeg jo fortalt til endeløshed..

Men det er jo også ret fedt at have gjort det. Især fordi når man først har gjort det og oplevet hvor tosset man bliver af diæt og træning og når man står på den anden side og ånder ud. Så er det jo så pisse fedt at sige til sig selv. Man ikke sprang fra. ikke gav op..

nå men altså. Jeg lever stadig. med eftervirkninger endnu.

Var ude og trille en mountainbike tur med manden den anden dag. Det var lækkert, hårdt og jeg har pisse ondt i røven fra sadlen...