Gå videre til hovedindholdet

Jeg er lost...

Jeg vidste godt det ville blive hårdt efter newcommers.


Jeg har læst tilpas mange blogs af andre atleter som stillede op sidste år til at vide at, man kan meget let blive fuckt up efter den tur man har været igennem.

Faktisk da jeg begyndte at overveje at stille op spurgte jeg en ven til råds. Ja faktisk spurgte jeg ham om han ville hjælpe mig med mit mål.. Det ville han ikke. Han mente det ødelage en hel masse at stille op. Ikke det at stille op. Men diæten, træningen og hvordan man har det med sig selv bagefter. Hormonelt og psykisk.


Og hvor har han ret. 
Det er op af bakke hver dag.
HVER DAG

Det skal ikke forstås sådan at ingenting fungere. Det gør det. Men jeg sidder med en ret så tom følelse indeni..

Ja, jeg er pisse stolt at mig selv.
Ja, det var forhåbentligt det hele værd.
ja, det er en kæmpe sejere at have haft nosser nok til at blive ved til det sidste og ikke spang fra.

Men for helvede hvor er det trist at føle sig

Tom
Tyk
(jeg ved godt jeg ikke er tyk og at det er mest væske)
Træt
Trist
og mest af alt mangler jeg et mål!

Jeg er lykkelig for at jeg har haft Kine. For hun har virkelig forstået hvilken rejse det er. 
Fra tyk til tynd.
Fra tynd til trænet.
Hun har været der hele vejen. Og selvom jeg var skeptisk i starten over afstanden har hun aldrig været længere væk en et tlf opkald.
Hun har forventet noget af mig og det er nok det der har gjort jeg kunne gøre det.

Jeg kan ikke sige hvor mange gange jeg har tænkt det her kunne være starten på en spiseværing hvis ikke man har den rette vejledning(og nu er jeg så afsindig glad for mad at det ikke ville kunne ske for mig) Men når jeg tænker på at det er helt unge piger som også stiller op i de her konkurrencer. De mål vi alle forsøger at passe ned i. vi skal være tynde men ikke for tynde, markerede men ikke for markederne, smukke og så skal vi lige stå i bikini og få det hele til at se legende let ud. På trods af vi ikke har drukket vædske i et døgn og så ellers stopper os med riskiks:-)

Fuck når jeg tænker tilbage på den sidst månede. Det var så fedt at presse sig selv. At se forandringerne i kroppen. Knap så fedt at være hende den sære med diæthjernen.. Men det var fedt. Fedt at træne 2 gange om dagen selvom man var drænet for energi. Fordi man skulle...

Og det er nok det der gør at jeg sidder nu 3 uger efter og er sådan helt tom indeni..
Den første uge efter var let. Jeg levede på kulhydrater og var høj af "i did it" buggen.

Men jeg kan godt mærke "i did it" buggen er ved at dø hen..

Men hvad er det så for en bug der kommer frem...

Hvad er det jeg vil?

Bikinifitness, det tror jeg ikke, det er ligesom afprøvet
Bodyfitness, Fuck nu det. Jeg skal ikke hakkes så meget ned.
Crossfit, kender kun lækre Marie-Louise fra Ålborg som dyrke det og hun er fandme grund nok til at begynde..
Styrkemål, måske. En af trænerne henne fra centret er meget til styrke løft. Og han forslog mig at jeg jo kunne sætte mig nogle mål med hvad jeg kan bænke, squatte mm.

Og måske er det det jeg skal. Finde min motivation til at komme op i styrke. Få en røv som Charlotte fra centret.(Som jeg forhåbentligt skal heppe på til næste års newcommers, for hun har dælme en killer body)

Nyt mål må være få en røv:-)
det er da til at ta og føle på!
Nå det jeg ville sige med mit indlæg, er vel bare at det at stille op i en fitness konkurrence altså er pisse hårdt. Og måske er det først rigtig hårdt når det er overstået...
Det er ikke for alle og det kræver nosser at springe fra undervejs, når man først har fortalt alle man stiller op.
Det kræver nosser at blive ved til den bitre enden...
( i skal vide jeg tænkt alle muligheder for at springe fra undervejs, jeg kan nævne
komme alvorligt til skade, brække et ben
da datterne var syg og muligvis havde blindtarmsbetændelse var jeg sikker på min lykke var gjort!
blive gravid(hvilket er svært når man ikke vil ha flere børn)
håbe man blev tvangsindlagt til at rejse ud og arbejde
Jeg siger jer, der gik ikke en dag hvor jeg ikke desperat prøvede at komme med en undskyldning)
Men når det kom til stykket var det alligevel for pinligt at springe fra over for Kine.

Og det kræver i den grad nosser at kæmpe videre bagefter.



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Godt Nytår og en konkurrence

Håber i alle havde en god nytårsaften. Det havde vi. Vi var i gode venners lag, med masser af hygge og god mad i rigelige mængder.

Vi fik hjorte carpaccio skudt af naboen til forret, Dernæst stod den på ryg fra samme dyr:-) og til dessert havde jeg lavet Lones Bourbon tærte, som var intet mindre end formidabel.

Nå men det er jo faktisk ved at være et år siden jeg startede bloggen. Og det skal selvfølgelig fejres med en konkurrence:-)


Jeg har haft gang i en god chilidyrkning sidste år. Og nu har jeg jo fået mig et drivhus, så de små planter kan tage endnu mere af min tid.

 Det her er de "overskudsfrø" af Chili, tomater og en enkelt agurk.
 De står bare og venter på lidt kærlighed i form af jord, varme og vand.
 Og som du måske kan ane, er det ikke de almindelig tomater som min interesse har fanget.
 Her er "black Cherry", "pineapple" og "black from Tula" at finde

 Og Chilier er simpelthen fantastiske små planter. Billederne her er taget idag i mi…

Syltede jalapeños

Ja så må i også hellere få opskriften på de her sindsygt lækre syltede jalapeños jeg lavede den anden dag.
 Sådan ser 750 gram friske  jalapeños ud. Husk nu at bruge handsker. Jeg skulle lige pille lidt frø ud og gad ikke tage handsker på igen. Er du sindsyg det gør ondt sådan at stoppe sådan en chili finger i øjet...
 Det er superlet at sylte sine egne chilier. Man laver et opkog af 7 dl eddike, 400 gram sukker, 3 spsk salt. Lader det koge op og stopper chilierne i og lader dem koge i 6 minutter. Husk at skolde de glas de skal over på og enten bruge atamon eller vodka.
Sådan ser de kære jalapeños ud efter et opkog. Jeg syntes de er en smule mere søde og der er lidt mere bid i dem end dem man køber. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver dem.


Ellers har jeg været igang med min hjembragte mandelmel fra paris. JEg har forsøgt mig med de små lækre franske macaron´s. Det må blive i næste indlæg.

Nye tider, Nyt liv

Tja. som overskriften siger så er det nye tider herhjemme. Jeg er blevet skilt. I al fordragelighed. Og Pt skiftes vi til at være i huset som nu er til salg. Ungerne bor der som de hele tiden har gjort. Det er kun Ex manden og jeg der flytter frem og tilbage... Det er opslidende på et plan jeg ikke var klar over. Opslidenden fordi man føler sig hjemløs, på trods af man har et hjem. det er bare lige pludselig ikke ens eget mere. Når jeg kommer hjem i huset efter at have boet ved verdens bedst venner i en uge, så føles det bare virkelig underligt. Det er mærkeligt at føle sig mere hjemme på det værelse jeg har ved de der fantastiske venner som lukker mig ind i deres hjem og familie helt uforbeholdet. Mærkeligt at man bliver ked af det hver gang man kommer "hjem" for det føles så forkert... Det hjem jeg har opbygget og delt med min mand(nu ex) gennem 21 år, er nu bare en skal der minder en om at man bare gerne vil ha sit eget hjem.
Så hvis du lige står og mangler et lækkert hu…