søndag den 18. august 2013

Hvad gør en diæt egentlig ved mig?

Havde en noget nær total nedsmeltning igår på min fødselsdag.

Forstået på den måde at der lige pludselig ikke var mere energi at ta af!

Det tror jeg aldrig jeg har prøvet før. 
Jeg har jo en mand der er ret så ivrig mountainbike rytter. Jeg kan godt huske hvordan han, eller en kammerat nogen gange har set ud. Når de er blevet skubbet hjem fra skoven. Og jeg har måtte finde et eller andet hurtig energi til dem for de ikke står/sidder der ligblege og uden deres sædvanlige glimt i øjet.

Det er jo ingen hemmelighed at der er tryk på herhjemme. For i dagligdagen tumler jeg med en 37 timeres arbejdsuge. Og det er ikke kontorarbejde. Jeg arbejder med dyr(som de fleste nok har fundet ud af) Men jeg arbejder med krybdyr. Krybdyr som dem vi har kræver en lidt varmere rumtemperatur omkring de 26-28 grader og en luftfugtighed på omkring de 80%. Så hvis i har været i Randers regnskov har i en ide om hvilket klima jeg arbejder i.
Det her billede er IKKE taget efter en times hård cardio. Men derimod efter et par timer i det varme rum igang med at skifte slanger..

Ældstebarnet og jeg har fødselsdag med 2 dages mellemrum. Det har betydet at vi har holdt fødselsdag torsdag for 14 familiemedlemmer, fredag for 12 klassekammerater og lørdag for 12 familiemedlemmer. Lørdag skulle jeg også et smut forbi arbejde og behandle et par slanger for en infektion. og efter arbejde skulle jeg til skanderborg og øve posering med Søde Tanja fra mit team og en masse andre piger. Bla Camilla Just som stillede op sidste år og er svinelækker.. Hun styrede slaget gang og var HÅRD, HÅRD. Men det er pisse fedt at få muligheden for at øve med en der har stået på scenen. Hun kom med virkelig brugbare forslag og ideer til både bikini og what to do og NOT to do.

Men lige pludselig midt i poseringen, kunne jeg bare mærke de små sorte pletter for øjnene og mærke jeg blev sådan lidt blød i knæene. Jeg kunne godt høre der blev sagt jeg skulle spænde musklerne. Men måtte vende mig om og ta sko af og sige jeg lige var nød til at ha lidt mad...

Vraltede ud og hen i omklædningsrummet. Hvor Tanja så meget sødt havde givet mig 3 pakker riskiks, vanilje stænger og en cola zero fordi jeg havde fødselsdag:-)
Tror i lige de riskiks og cola redde min dag..

På det tidspunkt var kl vel omkring 13,10 og jeg skulle hjem og ha gæster kl 14. Men jeg kunne under ingen omstændigheder køre hjem på det tidspunkt..

Nå men hjem kom jeg. stod ind af døren kl 14,03 ingen gæster. Manden havde gjort klar og jeg skulle så bare skynde mig at lavet de der Bønnemuffins. Heldigvis er de pisse simple at laver. man smider bare det hele i en skål røre og smelter lidt chokolade. Gæsterne kom og vi sad og hyggede og 25 min senere kunne jeg tager varme muffins ud af ovnen. De var et kæmpehit. alle spise godt af dem og det var først bagefter jeg fortalte de var glutenfrie, sukkerfri og lavet på sorte bønner..

Nå men tilbage til udgangspunktet. Diæten. hvad gør den lige ved mig?

Jeg har måttet erkende at jeg er nød til at slappe af. nød til at hvile mig når jeg kommer hjem fra arbejde. nødt til at spise 30 min før træning eller får jeg intet ud af træningen.

Og mest af alt har diæten gjort at jeg intet husker. Som i virkelig intet.

Skal man være nervøs for at jeg skal undervise i dyreforsøgskursus i de 3 næste dage:-)
Og så på engelsk...

Har sovet forfærdeligt i nat. Har tænkt og tænkt. Og så lige tænkt lidt mere...
Posering, maveskind, bikini, sko, dyr, selvtillid er bla ting der har drønet rundt i min skal i nat.
Børn, mand, venner og selvfølgelig også kollegaerne mærker nok ret tydeligt mit forfald..(i hjernerne. tak)
Jeg undskylder af hele mit hjerte og jeg lover efter den 7 september skal jeg nok vende tilbage. Måske med en snert af "jeg æder hvad der er foran mig" så hold lige godt ved jeres kager, frokost og hvad i nu ellers har tænkt jer at spise.

Nu vil jeg ta på arbejde(ja arbejde. skal lige behandle et par slanger og gøre lidt klar til det dersens kursus i morgen)


1 kommentar:

  1. Puha, jeg er helt lettet over det ikke kun er mig der oplever sådan noget :) Jeg træner som ene kvinde på et rent mande hold i noget kajak roning, og jeg er ofte sindsygt presset for at kunne holde tempo, så jeg har ofte den føelse du beskriver, med sorte pletter for øjenen, og lidt svimmelhed. Min erfaring er, at der alligevel skal et godt stykke fra at have det sådan, til at man faktsik besvimer, men det er nok ikke så sundt for kroppen i længden. det er bare møg svært, at blive på ens diæt, og samtidig præstere maks, jeg har iværtfald ikke fundet nogen løsning endnu. :)

    SvarSlet