søndag den 9. juni 2013

Det gør mig så afsindig glad:-)

Når jeg får beskeder enten her på bloggen, på mail eller på facebook.


Det er sjovt nok ikke ret tit jeg får beskeder her på bloggen. Jeg ved ikke om det er fordi det er lettere lige at skrive på facebook eller under det link jeg har lagt til bloggen eller smide mig en mail. 

Men under alle omstændigheder så varmer det langt ind i mit hjerte at der er nogen der tager sig tid til at skrive til mig. Tager sig tid til at fortælle deres historie, eller fortæller om at jeg motivere dem på en eller anden måde. For som jeg har nævnt før, så er sådan en blog jo temmelig navle beskuenden og egoistisk. 

Jeg skriver om MIT liv, MIN træning, MINE kampe, MIN mad, MIT liv, MIG; MIG MIG...

Men det er altså en form for terapi, at lade tankerne flyve, fortælle om op og nedture, ungerne, manden, vennerne, maden, dyrene og ikke mindst livet som skal leves.

Nu citere jeg lige et par linier af nogle af de beskeder jeg har fået. Jeg har ikke spurgt om lov, men regner med det er ok. For jeg er så afsindig glad for de her kommentarer.

"Heidi må sige, ELSKER din blog og ikke mindst så elsker jeg din passion for at nå dit mål. Bliver nødt til at høre hvordan du opretholder motivationen, vælger det usunde fra og får trænet optimalt? Simpelthen så imponerende at du både passer job, mand, børn og ny livsstil. Kæmpe roser og stor respekt."
-
"Håber at se dig på scenen. God træning og kamp" 
-
"Ved ikke om man kan være stolt af en man ikke kender, men er på en måde stolt af dig. Du er ihvertfald en inspiration og motivation for mig."
-
"Tusind tak for en levende og skøn blog, keep up the good work"

Helt ærligt, hvor heldig er jeg lige:-)

Jeg kan jo så på blogges oversigt, som fortæller mig hvor mange der har klikket forbi mit lille univers. Se at der hver dag kommer nye læsere til. At der er nogen der rent faktisk læser hvad jeg skriver. Og at jeg måske får nogen derude bag skærmen til at trække på smilebåndet, bruge mine opskrifter eller blot giver dem 5 min til at snage i mit daglige liv. Det gør mig så uendelig glad at jeg ikke bare skriver det her for mig selv.

Jeg håber inderligt i hygger jeg med mine mere eller mindre tossede indlæg om alt fra arbejde, dyr, børn, træning, diæt og ikke mindst mine vejedag.. 

Der er ingen tvivl om at den her rejse mod debutantstævnet trækker tænder ud. Og nok faktisk mest på det mentale plan. For træning og diæt køre faktisk ret ok. Men mit hovede fucker med mig...

Bare spørg min mand!!!

Jeg ved faktisk ikke helt om han er bekymret for mig, men han er ihvertilfælde ret obs. på mit humør og min almene velbefinden.

Det er han helt sikkert fordi jeg nok er meget hård ved mig selv. Fordi jeg ikke er tilfreds men den skide mave, de nu næsten ikke eksisterende bryster, den dumme skulder og frygten for ikke at blive klar...

Han lægger jo øre til alt mit brok, som ikke altid kommer ud herinde. Han ser mit dårlige humør når jeg ikke kan se fremskridt på vægten..

Så egentligt er det jo nok ham der lider mest:-)

Så tak Mand, 
tak fordi du er så forståenden.
Jeg skal nok komme ud på den anden side glad og tilfreds. Det lover jeg.

Og tak til alle jer der kigger forbi.
Tak til jer der lægger en besked i en eller anden form. 
I aner slet ikke hvor glad i skralden det gør mig.

TAK

4 kommentarer:

  1. Jeg tænker at grunden tid du ikke får så mange kommentarere er at det er skide besværligt at kommentere herinde (og på mange andre Blogspot blogs).

    Først skal man logge ind og så kan man sidde og gætte de der gnidrede spam-beskyttelses-ord.

    Jeg gi'r somme tider bare op, selvom jeg gerne vil kommentere :)

    SvarSlet
  2. Øv altså. hvorfor skal det være så besværligt. man kan da kommentere som anonym. trode ikke man skulle logge ind. Øv igen

    SvarSlet
  3. Jeg tror også godt man kan kommentere som anonym, men hvis man skal indtaste de skide ord kan det også godt afholde mig fra at kommentere (nu gør jeg det så alligevel). Har selv slået det fra, og det giver nok nogle spam-kommentarer ind i mellem, men det er så risikoen man må tage.
    Måske du skulle overveje at prøve at slå det fra også i en periode, og se om det giver flere kommentarer med på vejen?

    SvarSlet
  4. Jeg prøver lige at se om jeg kan slå det fra. Altså finde ud af at slå det fra:-) Tak fordi du smed en beskede alligevel.

    Heidi

    SvarSlet