søndag den 7. juli 2013

Fredagsvejning

Ja det er ikke fordi jeg glemmer at veje mig om fredagen. Men weekenden bød på meget tidlig vejning, målning, morgencardio, arbejde, lidt mere arbejde, træning, tur til løkken, nyde mine skønne unger, gåture ved vandet, selvpluk jordbær, Højdag og idag satte vi så turen mod Ålborg og Classic gym.
Er du gal vi fik plukket mange jordbær.

Nå Men det var den der fredagsvejning vi kom fra...

De sidste ugers vægt og mål:-)

Dato :  24/5          /     31/5         / 7/6           / 17/6       /  28/6      /  5/7       / tabt
Vægt : 62,3 kg     /    61,7 kg      /  61,1 kg   / 61,8 kg   / 60,7 kg  /  60,7 kg / 0 kg
Arm :  28 cm        /     28 cm      / 28,5 cm    / 28 cm    / 28 cm    / 28 cm    / 0 cm
Bryst : 92 cm        /    91 cm      / 90 cm       /  89 cm   / 89 cm    / 88 cm    / -1 cm
Navle : 76 cm       /    75 cm      / 74 cm       / 73 cm    / 73 cm     / 72 cm   / -1 cm
Hofte : 92 cm       /    91 cm      / 90 cm       /  91 cm    /  90 cm    / 90 cm   / 0 cm
Lår :    54,5 cm    /    53 cm      / 52 cm       /  52 cm    / 52 cm      / 52 cm  / 0 cm
Læg :  37 cm       /    37 cm      / 36,5 cm    / 37,5 cm  /  37 cm    / 37 cm   / 0 cm

Jeg fatter ikke hvorfor der ikke sker noget med den vægt... Jeg ved godt jeg tabte mig meget i sidste uge men helt ærligt. Kom nu.

Jeg ved det nok skal komme og jeg synes også at kunne se en forskel når jeg kigger mig i spejlet. Og ja jeg har fået et KÆMPE spejl derhjemme. Hvilket så betyder i bliver belemret med mig med morgenhår og krøllet ansigt:-)

Men døm selv.

Billedet til venstre er taget den 28/6 og det til højre er taget den 5/7. Så man skal huske sig selv på at spejlet er den rettesnor man skal bruge. Og ikke vægten.

Ellers er det vidst sidste uge med den her del af diæten. Kine snakker lidt om bønner og hvid fisk de resterende 8 uger!!! Puhh

Nå emneskift. Jeg har fået nye dyr igen:-)
 Og som det nok fornemmes er det ikke de største der findes.. Det er Springedderkopper. Du kender sikkert de danske springedderkopper(dem med striber i sort hvide som hopper på husmurene) Lige nu er mine meget små og ret kedelig i farven. Men jeg siger jer..
 Med tiden kommer de til at se sådan her ud:-)
 Altså så er man da nuttet i en grad der slet ikke er til at stå for. Sprinedderkopper kan hoppe 50 gange deres egen længde og dem her når en kropslængde på ca 2 cm som voksne:-)
Kom nu giv mig nu ret i de er monster nuttede. Jeg har en ide om at Invitere Mette forbi når de når den her størrelse. Mette tager normalt billeder af nogle store skurmler at et par hunde. Rødhårede vel at mærke. Smukke og total nuttede er de. Jeg har aldrig mødt Hundene men Mette og hendes datter har jeg mødt. Hundene må jeg have til gode:-)

Og så fandt jeg det her citat  på facebook idag. Og synes egentligt det er ret sigenden. Man må sige jeg føler jeg krydser den linie hver eneste dag for at nå mit mål. Og hold kæft hvor er jeg glad for jeg i sin tid tog kontakt til Kine. For jeg var ikke kommet så langt på egen hånd.


2 kommentarer:

  1. Kunne det måske tænkes at du ikke taber dig, - og nu bliver jeg lidt spids -fordi DU IKKE TRÆNGER til at tabe dig??
    Du er jo på ingen måde overvægtig!!
    Ja undskyld, jeg bliver bare så træt af fitness-piger der ikke kan blive "pillet" nok. Det er ikke sundt for en kvindekrop at blive helt affedtet, det forstyrrer hormonbalancen og forringer immunforsvaret. I stedet for at fokusere på spejlet og vægten, så drej fokus mod at "have det godt", være sund og have masser af energi. Det giver ligeså meget selvtillid. Og tonsvis mere velvære, udstråling og LIVSKVALITET. Jeg har supersvært ved at se hvor livskvaliteten ligger når du allerede nu siger "Puhh" til udsigten af bønner og hvid fisk i 8 uger.

    SvarSlet
  2. Hej Anonym:-)

    Jeg er faktisk helt enig med dig i at jeg ikke har brug for at tabe mig. HVIS altså det ikke var fordi jeg skal stille op i en konkurrence. Og i det øjeblik jeg har stillet op. Kan du roligt regne med at væget sniger sig op på de 60-62 kg igen.

    Jeg er ikke bleg for at sige det. Jeg er helt sikker på det her ikke er sundt i det lange løb. Men som med de fleste sportsgrene, så er fanatisk dyrkelse af en sport med øje for at stille op i en konkurrence ikke sund.

    Min sport er ikke. Men det er gamet for at være med.

    Jeg synes faktsik jeg er pæn som jeg er nu. Men jeg kan også god se at jeg ikke kan stille mig op og være med på scenen som jeg ser ud nu.

    Og jeg tænker faktisk også tit at det må være ekstremt hårdt at være noget yngre end jeg er og skulle stille op i sådan en konkurrence. For det er pisse hård for psyken. Og man skal passe på ikke at glemme sig selv. og alt der følger med.

    Jeg er super let påvirkelig over hvad folk siger til mig. Og helt ærligt, hvorfor stiller jeg op i en konkurrence hvor formålet er at blive sablet ned på mit udseende? det er sku da direkte dumt:-)
    Hvis nu jeg blev bedømt på hvor meget jeg kunne løfte eller hvor langt jeg kunne løbe, hvor flot jeg kunne danse var det jo noget helt andet. Eller hvad?

    Jeg stille op i en sportsgren som jeg selv kan konstatere er pisse hård og kræver pisse meget af mig. Jeg er en lallenden amatør som aldrig bliver professionel. Men derfor vil jeg da stadig gerne have lov til at prøve. Prøve at se om psyken holder, motivationen holder og ikke mindst om jeg holder..

    Håber du læser mit svar og forstå hvorfor jeg gør det. Jeg ville gern have svaret dig på mail og uddybet mit svar. Men det kan jeg jo ikke.

    Og hvad angår LIVSKVALITETEN, så kan du regne med at den er der på trods af hvid fisk og bønner. Det her er et mål jeg har i forbindelse med et vægttab på 30 kg. Så jeg tror lige jeg klemmer balderne sammen og klare de sidste hårde 7 uger.

    Heidi

    SvarSlet