Man skal huske på det er sommer.
Sommer = Rabarber = Trifli
Jeg har før lavet denne trifli. Men den kan godt gentages.
½ kg rabarber
100 gram sukker
8 store makroner(nej dem bager jeg ikke selv)
3 spsk sherry(jeg bruger Disaronno)
Til cremen skal du bruge:
2 æggeblommer
3 spsk sukker
1 spsk majsstivelse
2½ dl fløde
1 stang vanilje
og så flødeskum.
Skær rabarberne ud i små stykker, kog dem møre med sukker. Men lad være med at røre for meget i
dem. Så splatter de.
Pisk æggeblommer og sukker godt sammen tilsæt derefter majsstivelsen.
Få fløden langsomt op til kogepunktet med en stang vanilje. Hæld det over æggemassen og rør godt. Hæld tilbage i gryden og rør rundt under lav varme indtil det tykner. lad det køle af.
lad det køle af. Lav triflien ved lagvist at komme makroner med lidt sherry dryppet henover, så rabarber og så lidt creme. Slut af med lidt flødeskum. Det er smagen af sommer og sol. Og nå ja rabarber.
Siden jeg var til blogtræf med Birthe og Anne hvor vi besøgte Restaurant Bedre Byggeskik og fik en knaldhamrenden god æblesorbet. har jeg drømt mig tilbage til den lækre mundfuld. Og idag måtte jeg så prøve om jeg kunne gøre kunsten efter. Jeg vaskede og befriede 8 grønne sure æbler for deres kernehus. puttede dem i en gryde med saften af 2 citroner, 2 dl vand og
150 gram af denne lækre sirup. Normalt bruger jeg Glukosesirup. Men jeg var løbet tør. det hele fik et opkog og blev blendet og siet og stillet koldt.
Så kom det op i min gamle Philips ismaskine og der snurrede det så rundt i en lille halv time.
Så tømte jeg skålen for is og puttede den i fryseren til senere. Som i kan se er farven fint grøn og jeg smagte lidt på den. Isen smager skønt men desværre ikke helt som den på restrauanten. Men jeg prøver bare igen
Jeg fik også lavet lidt vanilje vodka. jeg kogte 1 dl vodka, 1 dl sukker og vanilje korn og kom det i en plastpose til serveringen af isen.
Hvordan blev vaniljevodkaen? Den var jeg ret facineret af, syntes at den smagte skønt!! Og den æblesorbet, vil jeg også gerne have igen, den var SÅ lækkert :-)
SvarSletKH
Birthe
Jamen jeg har kun smagt på den uden isen. Og den smager vildt godt.
SvarSletNæste gang jeg forsøger mig prøver jeg at presse friske æbler og så ikke bruge vand men kun citronsaft og gulkose sirup